Seneste nyt 2016

 

22. oktober 2016

 

Nu er vi efterhånden nået så langt hen på året, at det er tid til at gøre status.

 

2016 har budt på rigtig mange oplevelser.

 

Den 17. april blev Nicklas konfirmeret i Vigerslev kirke og efterfølgende var der spisning i KB Hallen, hvor han kommer meget for at spille tennis.

 

I uge 27 var Nicklas og Alice på ferie og det blev til en god afslappende uge. Om søndagen havde vi en overraskelse til dem. Vi havde nemlig aftalt, at Nicolai skulle komme sammen med sine tre børn - Nicklas, Michaela og Monique og være her hele dagen. Det blev virkelig en overraskelse, for Nicklas og Alice havde intet opdaget. Det var dejligt at have dem alle hjemme, så vi kan nu sige, at vi er blevet en stor familie.

 

Vi har også været på en del udflugter i år - på hotelophold på Ærø - på Thorup strand for at hilse på "Gutterne på Kutterne" - videre til Slette Strand, hvor vi havde et hotelophold på Sanden Bjerregaard Badehotel. I den forbindelse var vi en dag på besøg på Svinkløv Badehotel. Det var utrolig spændende at se hotellet indvendig. Nu er det jo desværre brændt ned. Det er også blevet til et par spænde ophold på Slukefter Kro.

 

Desuden har vi været på et par ture til København. Den første gang var vi en tur på Bakken og så Matator byen. Her mødte vi blandt andet Maud, Grisehandleren og Kvik samt frøken Grå. Det var en rigtig god oplevelse, idet vi havde valgt at blive vist rundt af en guide. Han kunne virkelig fortælle på en spændende måde.

 

Den 20. august var vi igen samlet til fætter-kusine fest i Leos familie. Denne gang blev det holdt hos Oda og John. Det var en rigtig hyggelig dag.

 

Det er også blevet til et par ture på Jyllands-Ringen, hvor vi har været ude og se Martin køre DTC race.

Her sidst i september var vi igen i København. Alice og Nicolai var i Berlin, hvor Nicolai løb maraton, så vi havde lovet at bo i Alices lejlighed og sørge for, at Nicklas kom op og i skole. Mens han var i skole legede vi turister i København, og om aftenen hyggede vi os med ham.

 

En dag var vi udenfor på Nordisk Film for at se de kendte skuespillere, som var inviteret til fernisering på den nye Olsen Banden udstilling: Olsen Banden vender tilbage. Vi var heldige at komme tæt på både Morten Grundvald, Dick Kaysø, Claus Ryskjær, Jesper Langballe samt Kurt Ravn og mange flere.

 

Den 11. september blev motorvejen ved Silkeborg indviet, og et stykke tid forinden blev der mulighed for at gå en tur på motorvejen. Det skulle vi selvfølgelig også prøve, da vi jo har gået eller cyklet på motorvejene lige fra Arnborg og nu til Silkeborg.

 

Vi besluttede sidst i maj at sætte vores andelsbolig til salg, for vi kunne tænke os at komme ind til Herning. Da vi jo gerne vil flytte i kolonihaven så meget som muligt om forår, sommer og efterår, så er det lidt for meget med den store have vi har ved andelsboligen.

 

Så nu bliver spændende at se, hvad resten af 2016 vil bringe.

 

 

 

 

Arkiv for tidligere år:

 

Nicklas konfirmation i Vigerslev kirke.

Motiv fra Ærøskøbing.

Her er vi på besøg hos "Gutterne på kutterne" i Thorup Strand.

Fra familiesammenkomsten hos Oda og John i sommeren 2016.

Åbent hus på Silkeborg-motorvejen.